Sol, vand og strand


Greve råder over en otte kilometer bred, hvid sandstrand, der strækker sig fra den for sejlere meget attraktive og moderne Hundige Havn, forbi den idylliske fiskerihavn Mosede Havn og til området omkring Mosede Fort og Karlslunde Strand. 

Langs hele strandvejen kan man finde forskellige specialbutikker, ligesom man kan få stillet sulten på en række gode spisesteder.

Stranden er delt i områderne Hundige Strand, Greve Strand, Mosede Strand og Karlslunde Strand. Vandet ved strandene er lavt, ligesom der er begrænset strøm, så de er børnevenlige. 

Hundige Strand
En dejlig strand med hvidt sand, klitter og badebro, hvor der er iskiosk og livreddertårn. Tæt på ligger Hundige Havn, som er opført i flot Marina-stil og tilbyder en række lækre spisesteder samt kiosk. 

Greve Strand
Den brede sandstrand ved Greve Strand strækker sig fra Mosede til Hundige Havn. Her er hvidt sand, så langt øjet rækker og grønne områder, hvor man kan ligge lidt tilbagetrukket fra stranden. Det lave vand er meget børnevenligt, og her er badebroer samt gode spisesteder langs strandvejen. 

Mosede Strand
Mosede Strand ligger mellem den hyggelige Mosede Fiskerihavn og Mosede Fort, hvor havnemiljøet er renoveret, og den hvide strand ved Mosede Fort er gjort bredere. Også denne strand ligger op til en række gode spisesteder.

Karlslunde Strand
Karlslunde Strand strækker sig fra Mosede Fort sydover til Trylleskoven og kommunegrænsen til Solrød. Stranden her er helt uspoleret og indbyder til leg og hygge i det hvide sand eller en frisk dukkert. 

Del denne side

Opdateret af:

VisitGreve los@greve.dk
 

Kontakt

Adresse

Greve Strandvej
2670 Greve

Fakta

  • Faciliteter

    • Livredder i sommerperioden
    • Børnevenlig strand

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.302710199
Latitude : 55.5791783