For eksempel indbyder det 15km2 unikke naturområde Hedeland på masser af spændende oplevelser til fods og på cykel, ligesom du kan nyde naturområderne omkring Rævebakken, Karlstrup Kalkgrav og hele kystlinjen. I området omkring Greve ligger også flere golfbaner, og er du vild med vand, har Greve masser af sjove vandaktiviteter.
Aktiviteter i Greve
Er du en vandhund, så snyd ikke dig selv for en oplevelse i Greve Svømmehal eller et besøg i den smukke Karlstrup Kalkgrav. Der er også mulighed for at opleve havet under overfladen og udforske området omkring Greve med dykkerudstyr og instruktør.
Du kan også tage et slag golf på Greve Golfbane eller opleve Greves skønne og varierende natur og spændende aktiviteter på cykel.
I Hedeland venter skøn natur, hvor du kan udfordre dig selv på terrænstier og i det bakkede landskab eller på friluftsfitnessbanen.Giv den et forsøg på Hedelands udendørs skibakke eller tag på fisketur ved Hedelands fiskesø.